Om advokaten

Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet og arbejder i dag som selvstændig advokat.

Mine primære arbejdsområder er familieret, tvangsfjernelse af børn, tvangsflytning af voksne, værgemål, administration af fonde og ejendomshandler.

Jeg er også uddannet konfliktmægler og tilbyder konfliktmægling i sager om familieforhold, nabostridigheder og konflikter på arbejdspladsen. Og som noget særligt tilbyder jeg individuel konfliktrådgivning.

Endelig er jeg optaget på listen over advokater der beskikkes i sager om tvangsflytning af voksne efter serviceloven. Jeg beskikkes i disse sager som advokat for den voksne, der skal flyttes uden samtykke. Det er et område, jeg har arbejdet med i mange år. Derfor har jeg fået en meget bred erfaring med de sager.

Jeg holder mange kurser primært i forvaltningret, værgemålsregler, magtanvendelssregler og tvangsfjernelse af børn.

Før jeg blev advokat, arbejdede jeg i en årrække som juridisk konsulent for kommuner, staten og Grønlands Selvstyre. Primært har jeg beskæftiget mig med de juridiske forhold for socialt udsatte børn og voksne.

Som advokat rådgiver jeg private og offentlige myndigheder.

Offentlige beskikkelser

  • Jeg er beskikket som fast værge ved Familieretshuset.
  • Jeg er optaget på listen over advokater, der beskikkes i sager om tvangsflytning efter serviceloven.
  • Jeg er optaget på listen over advokater, der beskikkes i sager ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Beskikket bistandsværge ved Københavns Politi.

Medlemsskaber

  • Advokatsamfundet
  • Danske Advokater
  • Foreningen af Faste Værger
  • Danske Mediatoradvokater


OM ADVOKATEN

TELEFON:

+45 33 11 36 36


EMAIL:

info@petersindal.dk

PETER SINDAL LUNDSBERG

© 2020  Peter Sindal Lundsberg

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Læs mere
Godkend